Handelsbetingelser

I gennem sæsonen kan du købe topfriske varer fra forskellige avlere ved at bestille via vores webbutik og afhente varerne i Økoskabet™.

Bestilling i webbutik, høst og afhentning

Når du bestiller varer, vil de fleste varer blive høstet så vidt det er muligt på afleveringsdagen. Nogle varer kan dog være høstet til lager. Det afhænger af sæsonen.
Adressen for afhentning i det første Økoska er Fælledvej 120, 2791 Dragør. Inden for kort tid, vil der komme flere Økoskab til
Du vil modtage en mail med afhentningskode, når varerne er klar i Økoskabet. Dette vil så vidt muligt ske inden kl 14. Dog kan varerne godt blive leveret før, og tidligere afhentning er derfor ofte muligt.

Bestillings- og afhentningstider samt fortrydelsesret

Der kan bestilles varer op til 7 dage før den ønskede afhentningsdato. For at vi kan nå at planlægge næste morgens høst skal en bestilling indgå inden kl. 04 om morgenen på den ønskede afhentningsdato.

Afbestilling eller ændringer til en bestilling kan foretages indtil kl. 22 aftenen før den ønskede afhentningsdato, ved at kontakte os på mail kontakt@okoskabet.dk. Når en bestilling ændres rettidigt, sender vi en mail, der bekræfter denne ændring.


Der er ikke fortrydelsesret ved køb af fødevarer. Der kan foretages afbestilling eller ændringer til en bestilling jf. afsnit ovenfor. Efter kl. 22 på aftenen før afhentningsdatoen, bortfalder muligheden for at afbestille, lave ændringer til bestillingen eller fortryde sin bestilling.

Betaling

Økoskabet modtager betaling med forskellige betalingskort i vores webbutik og der vil med tiden komme flere løsninger til. Oplever du problemer med bestillingen og betalingen er du velkommen til at ringe på 20600078 eller skrive på kontakt@okoskabet.dk. Vi trækker betalingen ved bestilling, når ordren er udført. Når der er gået 7 dage, bliver betalingen overført til producenten. Skulle der opstå tvist fx. ved en ikke tilfredsstillende vare, vil Økoskabet indenfor disse 7 dage, kunne tilbagebetale til dig som kunde. Alle priser på hjemmesiden er i dkk danske kroner og er inklusive moms og afgifter. Økoskabet krypterer dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS. Ved tilbagebetaling vil det relevante beløb blive tilbageført til kundens konto, hvor det alt efter kortudbyder vil være at finde efter 7-10 dage.

Emballage

Vi pakker varerne i egnede poser, bakker m.v. afhængigt af varetype. Ekstra pris for poser kan forekomme, det vil i så fald være tydeligt ved bestilling. Hver producent bruger sin egen emballage.

Sæson

Varerne i Økoskabet er sæsonbetingede og kan ses her på hjemmesiden. Der vil dog også være en del varer, der vil kunne købes igennem hele sæsonen.

Friske varer

Vi ønsker at levere varerne så friske som muligt. Derfor behandler vi varerne meget skånsomt og vurderer ud fra varens type og vejrets påvirkning af varen, hvordan vi bedst kan bevare varerne friske, indtil de når hjem i jeres køkken. Nogle producenter undgår fx helst at ’pudse’ løgene af. Friske løg bliver trukket op af jorden om morgenen, jorden bankes af, og løgene bundtes og pakkes. Der fjernes derfor ikke den yderste skal på løget, og de vaskes heller ikke, for at de skal se fine ud, sådan som man typisk ser det med supermarkedsvarer. For en sådan behandling vil bevirke at løget tørrer mere ud inden I får det hjem. Producenten vil da hellere, at I får løget med hjem, inklusiv den yderste skal og måske en lille rest jord på, fordi løget derved forbliver så frisk og saftspændt som muligt, til når I skal spise det. Der kan også forekomme huller i bladene på fx kål, dette er helt naturligt når man ikke benytter planteværn. Disse huller kan evt. skæres fra ved tilberedning. Når producenten ikke fjerner alle huller mindskes også madspild. Dette vurderes dog hver dag af den enkelte producent.

Forbehold

Grøntsagsproduktion er betinget af vejr og vind. Vi gør os umage med løbende at opdatere hjemmesiden i forhold til hvad der står flot på marken. Men det kan forekomme, at grøntsager bliver overmodne hurtigere end forventet eller at de ikke udvikler sig og bliver klar til salg så hurtigt som forventet. Derfor tager vi forbehold for udsolgte varer. Hvis marken ikke kan levere de bestilte varer, fratrækkes det relevante beløb fra den samlede ordre. Det overskydende beløb vil efterfølgende blive tilbageført til kundens konto, hvor det alt efter kortudbyder vil være at finde efter 7-10 dage.

Økologiske varer i Økoskabet™

Der er som udgangspunkt kun Økologiske og Demeter fødevarer til salg i Økoskabet. Dog vil vi forbeholde os retten til, at der kan sælges varer, hvor vi vurderer, at det ikke er muligt med disse mærkninger. Dette kan fx. gælde dansk honning, eller vildt, hvor vi vil lave en individuel vurdering. Der vil være et rødt Ø mærke ved alle varer i butikken som er certificerede økologiske.

Reklamation

Du har lov til at klage over fejl og mangler på en vare i op til to år efter du har købt den. Købelovens mangelsregler kan således finde anvendelse. Det gælder selvfølgelig kun, hvis det ikke er dig, der har behandlet varen forkert. For fødevarer begrænses reklamationsretten til varens naturlige holdbarhedsperiode.

Vi er kun interesseret i at levere topfriske og flotte varer. Vi bestræber os herpå. Men der kan jo ske fejl. Hvis du har hentet en vare, der ikke er i orden, så beder vi dig om hurtigst muligt, og gerne indenfor samme dag, at kontakte os pr. mail, så vi har mulighed for at rette op på fejlen til alles tilfredshed. Dette kan ske ved at du kan bytte den fejlbehæftede vare eller der kan refunderes et beløb svarende til værdien af denne vare.

Privatlivspolitik

For at vi kan pakke og give besked om afhentning af varerne til dig, så gemmer vi dit navn, ordrenummer, adresse, telefonnummer og email sammen med en given bestilling. Disse oplysninger vil fremgå af den ordreseddel, der følger de varer vi pakker til udlevering. Se evt. mere under siden Privatlivspolitik.

Sikkerhed

Når du sender oplysninger til os via websitet, sker dette via ukrypterede forbindelser. Kun når du betaler online med betalingskort, sker dette via en krypteret forbindelse.

Klager

Vi håber I vil tale med os om evt. mangler og fejl i forbindelse med varer og/eller leveringer, så vi har mulighed for at rette op på det. For god ordens skyld er her kontaktoplysningerne på Forbrugerklagenævnet, www.kfst.dk, Carl Jacobsens vej 35, 2500 Valby. Mail: kfst@kfst.dk.

Levering i Økoskabet™

Økoskabet stiller en leveringsfacilitet til rådighed for producenten. Ved at gøre dette mindskes transport for producenterne, og dermed spares både CO2 og transporttid, samtidig med at producenten har tid til at passe produktionen og også se sin familie. :-) Derudover kan varer leveret i Økoskabet, stå beskyttet for vejr og vind, og efter producenten har afleveret din ordre, vil det kun være personer med den rigtige kode, der vil kunne afhente varerne i skabet. Koden slettes efter et par minutter fra første indtastning.

Udfordringer eller fejl og mangler i Økoskabet™

Oplever du forhold i Økoskabet, der kunne trænge til en rengøring, eller er der fejl og mangler, Ris eller Ros, så vil vi blive meget glade, hvis du vil kontakte os på 20600078 eller via mail kontakt@okoskabet.dk. Økoskabet er stadigvæk i en udviklingsfase, og derfor kan der opstå uforudsete fejl. Dem vil vi meget gerne rette så hurtigt som overhovedet muligt.
Skulle du fx. ikke kunne få dine varer ud af skabet, vil vi hurtigst muligt hjælpe dig med at løse problemet, og hvis vi ikke kan løse det på stedet, vil vi hurtigst muligt levere dine varer på din hjemmeadresse eller tilbageføre din betaling.